Lions Hadsten



LC HadstenMaterieludlejeFavrskovudvalgetInternat. lejre YEC   
  Deltagers oplevelser   Vedvarende kontakter   
Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk
Klub nyheder RSS-feed
Hvad er RSS?


Internationale ungdomslejre
Lions Clubben udsender hvert år 1 til 2 unge mennesker til ophold i lejre, fortrinsvis i Europa. I juli / august 2010 var Mette Vittrup Sørernsen udsendt til lejr i Sverige. Hun har her i 2016 sendt os en beskrivelse af, hvad opholdet efterfølgende har betydet/ udviklet sig til!

>> Læs mere



Lilleåmarkedet 2016
Videoklip fra Lilleåmarkedet 2016

>> Læs mere



Klik her for besøge Nextwave

 

 Lions Club Hadsten udsender hvert år 2 unge til internationale ungdomslejre i et eller andet sted i Verden - dog fortrinsvis i Europa

 Se om tidligere deltagers oplevelser nederst på denne side


 

 Ungdomsudveksling med Lions Danmark

 Lions international ser som et af sine formål, at skabe og opretholde en atmosfære af forståelse mellem verdens folk. Med dette som udgangspunkt ser Lions Danmark det naturligt at tage udgangspunkt i de unge, og bruge dem til at udføre denne opgave, ved at bringe unge mennesker i alderen 17 - 21 år, sammen på internationale ungdomslejre verden over og derved skabe forståelse for de forskellige kulturer.

Lions Internationale Ungdomsarbejde, arbejder derfor på 3 områder:

  • Afholdelse af ungdomslejre i Danmark
  • Være værtsfamilie for et ungt menneske der besøger Danmark
  • Udsendelse af unge fra Danmark til ungdomsudveksling i andre lande.

Der er meget stor forskel på de rejser hvor unge tager på ferie sammen med venner og bekendte og de arrangementer Lions står for. Forskellen opstår ved at unge fra mange lande/kulturer/folkeslag placeres i samme lejr og "tvinges" til at være sammen og sam-arbejde  i den periode lejrene er aktive, og i forbindelse med ophold ved en værtsfamilie få mulighed for at være aktiv deltager i en fremmed kultur og families daglige rutiner, i stedet for at betragte det på afstand som når vi er på ferie.

Ungdomslejre i Danmark
 Hvert år holder de 4 distrikter som Lions Danmark er delt op i, deres egen ungdomslejr. På disse lejre deltager unge fra hele verden, med ca. 30 deltagere på hver lejr, fordelt på godt 20 nationer. Endvidere har distrikterne i Jylland på skift yderligere en lejr. Samlet er der således 5 internationale Ungdomslejre i Danmark hver sommer.

Værtsfamilier
Ungdomslejrene kædes altid sammen med et ophold i danske hjem. Der skal derfor til hver af de 5 distrikts ungdomslejre en uge i juli måned, bruges ca. 30-35 værtsfamilier. Hertil kommer individuel udveksling, hvor unge mennesker fra Australien og Malaysia besøger Danmark  i december og januar måned.
De krav vi i Lions Danmark stiller til familierne er ganske simple. Familien skal være velfungerende, have overskud til én gæst, de skal kunne tale engelsk, og hjemmeboende børn er bestemt ingen ulempe. Vi forlanger derimod ikke, at familien skal fare land og rige rundt for at vise den unge gæst alle landets seværdigheder. Vi opfordrer derimod til at vise gæsten, hvordan en dansk normal familie fungerer.
Mange danske værtsfamilier har siden sendt deres unge ud på International ungdomsudveksling igennem Lions Danmark.

Udsendelse af unge danskere til udveksling
Lions Danmark sender hvert år ca. 150 unge mennesker på International ungdomsudveksling. Lions Danmark samarbejder med alle lande hvor der er Lions klubber, og kan derfor tilbyde de Danske Lions klubber pladser i hele Norden, Europa og oversøiske lande som Japan, Brasilien, Mexico, Canada og USA m.v.  Udsendelse på International Ungdomsudveksling med Lions Danmark har en varighed imellem 3 - 8 uger afhængig af hvilket land man besøger.

Hvordan udvælges de unge til et ophold på en international Ungdomslejr?
Det er de lokale Lions Klubbber der suverænt udvælger de unge der deltager i Ungdomsudvekslingen. Det foregår mange forskellige måder rundt i landet, nogle klubber udvælger i samarbejde med SSP andre med Ungdomsklubber og Idrætsforeninger andre med tekniske skole, Gymnasier, handelsskoler o.s.v.
Begrundelse for at det er den lokal Lions klub der stå for udsendelsen er den sikkerhed der ligger i, at får en kontaktmand i nærområdet, til at hjælpe med meget af det praktiske og økonomiske omkring en sådan rejse.

Hvordan søger jeg om International ungdomsudveksling med Lions Danmark?
Hvis du ønsker at deltage i international Ungdomsudveksling med Lions Danmark, skal du henvende dig til den Lions Klub der ligger nærmest din bopæl. Dertil skal du sende din ansøgning med en begrundelse for hvorfor du kunne tænke dig et ophold på en International Ungdomslejr med Lions international.

 

 Tidligere deltageres oplevelser:

 Udsendt i 2016:

I 2016 har Camilla Stephansen været på Færøerne:

 Udsendt i 2015:

I 2015 har vi kun haft udsendt 1 deltager til lejr i Holland.

Julie Nygaard har besøgt clubben. Her er et sammen drag af hendes oplevelser:

Lions Club Hadsten var denne sommer med til at give mig en fantastisk oplevelse i Holland:

Lions Club Hadsten var denne sommer med til at give mig en fantastisk oplevelse i Holland. Mine tre ugers udveksling startede med et værtsfamilieophold, hvor jeg boede sammen med tre piger fra Italien, Finland og Norge. Efter en uge hos min hollandske familie boede jeg i to uger sammen med 28 andre unge med alle andre nationaliteter end dansk. Vi prøvede kræfter med militære forhindringsbaner, så museer, besøgte en forlystelsespark, var til festival og meget mere. Jeg fik set og oplevet helt andre ting af Holland, end jeg ville have gjort, hvis jeg selv havde været afsted. Små uturistede byer og hyggelige afkroge af Amsterdam. Samtidig har jeg lært utrolig meget om andre kulturer og fået venner på tværs af landegrænser. Selvom jeg kun var en times flyvetur fra Danmark, har jeg fået en stor kulturel oplevelse, som jeg med glæde kan se tilbage på. Det var sådan en god tur! 

 Udsendt i 2014:

I 2014 har vi kun haft udsendt 1 deltager til lejr i Tyrkiet.

 Sofie Møller Andersen har sammen med sine forældre været på besøg i clubben og fortælle om sine oplevelser:


Sofie har skrevet følgende:

I sommerferien var jeg tre uger i Tyrkiet på udveksling. Det var en utrolig oplevelse som startede med, at jeg boede en uge hos en værtsfamilie i en lille by, hvor der normalt ikke er turister. Efter denne uge mødtes jeg med 17 andre unge, fra forskellige steder i Europa i en camp, hvor vi skulle tilbringe de næste 13 dage sammen. Vi var i Ankara, Istanbul og Kappadokien hvor vi blandt andet fløj i luftballon, var på museer og hoppede i frit fald. Igennem disse tre uger har jeg smagt, duftede og rørt ved tyrkiske kultur. En kultur, som både er langt fra den danske kultur, men alligevel tæt på. Jeg har ikke kun lært den tyrkiske kultur at kende, men jeg har også fået et forhold til 17 andre unge rundt i Europa. Dette er en spændende, god og hyggelig oplevelse som jeg aldrig vil glemme.

 

 Udsendte i 2013:

 I 2013 har vi haft udsendt 2 deltagere til lejre i henholdsvis Tyrkiet og Slovenien / Tjekiet.

Anne Dahl har skrevet dette om sine oplevelser i Tyrkiet:


Min tur til Istanbul

Anne Dahl

Jeg ankom i Atatürk lufthavn, hvor min værtsfamilie samt to repræsentanter fra Lions i Tyrkiet tog imod mig og min danske rejseveninde. Min familie bestod af en mor, far, lillebror og en søster på min alder. Vi kørte sammen den korte vej fra lufthavnen og hjem til familiens lejlighed, hvor jeg nu skulle tilbringe de næste ti dage. Jeg ankom sent søndag aften, så da de havde vist mig rundt i lejligheden og vist mig hvor jeg skulle sove, gik vi alle til køjs. Mandag var vi alle oppe fra morgenstunden, friske og veludhvilet, klar til en uge fyldt med oplevelser. Vi startede ud med at tage i et kæmpe akvarium. Faren arbejdede, så det var mig og resten af min værtsfamilies, samt min værtssøsters veninde, som også havde en exchange Student fra Italien. Vi tilbragte dagen i akvariet og på et madmarked, hvor vi til sidst sluttede aftenen af hos naboen, der fejrede fødselsdage med hele familien samlet til kage og te. Vi tilbragte meget tid sammen med min værtssøsters veninde og hendes exhange fra Italien. Om tirsdagen kom de til morgenmad hos os og sammen tog vi inde til en kæmpe bazar, der var så stor at man nemt kunne fare vild, derfor klemte jeg nok også lidt ekstra hårdt om min værtsøsters arm, da vi gik rundt i bazarens lune gader. Sammen med Ezgi, og Virgina (min værtssøsters veninde og hendes exhange student) var vi også på bådtur rundt i Bosphorus stræde, vi var rundt og se forskellige kulturelle monumenter som Hagia Sophia, den blå moske og vi gik mange lange hyggelige turer, hvor vi virkelig havde chancen for at få nogen spændende snakke alle fire. Sammen med min værtsfamilie var vi på besøg hos mange familie medlemmer, hvilket hver gang var en kæmpe oplevelse, det var så vildt at besøge forskellige tyrkiske hjem og se hvordan de levede, og hver gang blev der serveret en kæmpe middag fyldt med tyrkiske delikatesser, hvilket er helt suverænt for en madelsker som mig. En helt speciel oplevelse var da vi besøgte min værtsøsters tante, vi sad omkring morgenmadsbordet, og jeg ville gerne tage et billede for at fastholde øjeblikket, da jeg spørger om det, rejser tanten sig op og går ud af rummet, og kommer tilbage med tørklæde om hovedet og lang jakke der dækkede hele hendes krop, for hun skulle være i fuld mundering når billedet blev taget, det var virkelig en oplevelse, for hun havde helt selv valgt at gå med tørklæde. Om søndagen, to dage før jeg skulle på camp, havde faren fri, så dagen stod i hans tegn, og han ville vise mig alt det han gerne ville have jeg skulle se. Vi kørte ud til en lift, som skulle fragte os op til et bjerg, hvor der var den smukkeste udsigt, man kunne se ud over det meste af Tyrkiet, og jeg kunne udpege nogen af de monumenter jeg havde været rundt at se de andre dage. Vi fik en af farens yndlingsretter, en helt speciel tyrkisk ret, som er noget af det bedste jeg nogensinde har smagt. Så blev det mandag, og det var nu min sidste dag hos familien, så det var en lidt sørgmodig dag, dog havde moren fødselsdage så den blev piftet op, med masser af kagebagning og besøg alle steder fra. Vi tog over på den asiatiske side og spise frokost og nød solen, da faren havde fri spiste vi aftensmad og om aften tog vi ind til et kæmpe marked, fyldt med alverdens boder og forlystelser, jeg fik en nøglering med mit og min værtssøsters navn på. Det var en perfekt afslutning på nogle perfekte 10 dage. Jeg har virkelig nydt og elsket at bo hos min værtsfamilie. De er nogen hjertevarme mennesker, der gjorde deres allerbedste for at jeg skulle have nogen skønne dage. Jeg har stadig kontakt med dem, og her i april måned skal jeg på studietur til Istanbul, hvor jeg ser meget frem til et gensyn med min tyrkiske familie. 

Campen var en kæmpe oplevelse, aldrig har jeg set så mange nationaliteter samlet et sted, og aldrig har jeg mødt så mange søde og sjove mennesker, jeg havde aldrig troet at jeg kunne få så mange venskaber på tværs af verden. Vi startede den første dag med præsentationer af landene, der var en anden dansk pige på campen, som jeg også havde rejst herned med, vi havde sammen derhjemme fra lavet en PowerPoint præsentation, og malet et banner af et vikingeskib med Lions logo på, vi præsenterede også vores land med viking hjelme på hovedet. Vi lavede en masse forskellige ting på campen, vi var på forskellige museums, bla. et museum ejet af en meget rig familie, der havde alt fra kæmpe skibe, gamle biler, flyvemaskiner til undervandsbåde og helt gamle cykler. Det var helt enormt og helt vildt at opleve så mange gamle og rustikke ting samlet på et sted. Vi var på Fenerbahce stadion, som fejrede jubilæum, hvilket resulterede i at jeg blev interviewet, hvilket var lidt svært da jeg ikke er den store fodboldnørd, men jeg klarede det dog. Vi lavede også lidt forskellige velgørenhedsarbejde, vi var bla. ude at male en skole, sammen med nogen andre Lions folk og vi var ude at donere legetøj til børn. Vi solbadede, var i tyrkisk bad, shoppede og bowlede. Jeg kan blive ved med at nævne aktiviteter vi lavede, det var helt vildt. Vi sluttede vores sidste dag af med en bådtur, hvor vi så en masse ting, og hyggede med god mad og mange lange snakke, derefter tog vi hjem og pakkede og skrev små beskeder til hinanden, aften sluttede vi af på en karaokebar, hvor sangstemmen ikke fik for lidt. 

Hele min tur har været en hel vild oplevelse, og det er nogen uger jeg aldrig nogensinde vil glemme. Når jeg tænker på rejsen, får jeg altid en klump i halsen, for jeg savner det virkelig. Jeg har fået en helt ny familie, som jeg ikke kan vente med at besøge i april måned. De tog så godt imod mig, og jeg husker at moren hele tiden gik rundt og sagde ”my second daughter”, de åbnede deres arme og hjem op for mig, og det er jeg evigt taknemmelig for. Campen var en oplevelse jeg aldrig havde turdet drømme om. Det var noget helt specielt, det at man kan få så tætte venskaber med nogen fra et helt fremmed land på ikke ret lang tid, det troede jeg aldrig ville ske. Jeg boede på værelse med en fra Slovakiet, der hed Romana, og hende snakker jeg med så tit som muligt, det er helt fantastisk at vi kan have et venskab på tværs af landet. 

Tak for denne fantastisk mulighed, det har været noget helt specielt, noget jeg aldrig glemmer.


 Favrskov Posten 15-3-2011:

  

 

 

 

 

 

 

 

  

 

 

 

 
Klik her for at sende en mail til Lions Danmark